Magnesium er involveret i mere end 300 vigtige processer i kroppen og derfor er det vigtigt at vi får tilstrækkeligt. Magnesium er et af de hyppigste og vigtigste næringsstoffer for kroppen. Det har nemlig en beroliggende, muskelafslappende effekt og mange tager det ved sengetid for at få en bedre søvn. Magnesium har en positiv indflydelse på kvaliteten af vores søvn og god søvn er og bliver en forudsætning for vores sundhed og livskvalitet.
Studier viser, at en kost med et højt indtag af fødevarer, der er rige på magnesium, er vigtigt for et normalt blodtryk og et normalt blodsukker og desuden giver magnesium en lavere risiko for at udvikle hjerte-kar sygdomme.
Magnesium findes overalt i kosten, men følgende fødevarer er specielt rige på magnesium: bladgrønt, mørk chokolade, avokado, nødder, bælgfrugter, kerner og frø, fuldkorn, fede fisk og bananer. Du kan derfor nemt spise dig til mere magnesium. Hvis du dagligt spiser flere af ovenstående fødevarer, er der gode chancer for at du er godt dækket ind.
Start f.eks. dagen med en lækker havregrød med mørk chokolade, nødder og bananer. Når korn bevares hele, er de en god kilde til mange næringsstoffer, også magnesium. Det gælder både hvede, havre, byg og de lidt anderledes korn, som boghvede og quinoaretter. Mange fuldkorn indeholder også store mængder B-vitamin, selen, mangan og fibre. 100 g havregryn indeholder f.eks. 150 mg magnesium.
Mørk chokolade er en lækker og sund snack, men du kan også tilsætte den i din havregrød for en lille treat. Mørk chokolade indeholder både magnesium, jern, kobber og mangan samt præbiotiske fibre, der fodre din tarmflora med sunde bakterier.
Mange nødder indeholder masser af magnesium, f.eks. mandler og cashewnødder. 30 g cashewnødder indeholder hele 80 mg magnesium. Og så er de desuden også fulde at fibre og gode fedtsyrer.
Bananer er, udover den gode og søde smag, kendte for det høje indhold af kalium. Men bananer indeholder også store mængder magnesium, C-vitamin, B6-vitamin, mangan og gode fibre, som din mave og tarme elsker.