Reklamation & retur

Her finder du praktisk information om, hvordan du reklamerer over eller returnerer et produkt købt på AYA&IDA.dk.

Du kan finde de fulde vilkår for reklamation, fortrydelse og returnering i vores Handelsbetingelser.


Reklamation

Har du oplevet en fejl eller mangel ved dit produkt, kan du kontakte os på info@ayaandida.dk.

Oplys gerne dit ordrenummer, beskriv problemet og vedhæft billeder, hvis det er relevant. Det hjælper os med at behandle din henvendelse hurtigst muligt.

AYA&IDA tilbyder 3 års reklamationsret. Det er 1 år ud over købelovens almindelige 2-årige reklamationsret.

Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der skyldes materiale- eller fabrikationsfejl. Den dækker ikke fejl eller skader, der skyldes forkert betjening eller anvendelse af produktet eller almindelige brugsskader.

Ved en berettiget reklamation dækker AYA&IDA rimelige omkostninger i forbindelse med returneringen. Kontakt os derfor, inden du sender produktet retur, så vi kan aftale den videre håndtering.


Fortrydelse og returnering

Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, når du køber varer på AYA&IDA.dk.

Fristen løber fra den dag, hvor du modtager din ordre.

Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du give os tydelig besked senest 14 dage efter, at du har modtaget varen. Du kan kontakte os på info@ayaandida.dk.

Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.

Ved køb af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, herunder varer med individuelt tryk, kan fortrydelsesretten være undtaget. Se vores Handelsbetingelser for de fulde vilkår.


Sådan returnerer du

Du kan købe et returlabel til 39 kr. via vores returportal her.

Returneringsomkostningerne afholdes af dig og fratrækkes det beløb, der tilbagebetales, hvis du benytter vores returlabel.

Ønsker du selv at stå for returneringen, skal varen sendes til:

AYA&IDA ApS
Niels Bohrs Vej 12B
6000 Kolding

Vi modtager ikke pakker sendt på efterkrav.

Hvis du selv står for returneringen, anbefaler vi, at du gemmer din kvittering eller anden dokumentation for forsendelsen.


Varens stand ved returnering

Du må undersøge og afprøve varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik.

Hvis varen er håndteret eller taget i brug ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan det medføre en værdiforringelse. Det kan betyde, at du kun får en del af købsbeløbet tilbage.

For at få hele købsbeløbet tilbage skal varen derfor alene være håndteret i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge den. Du må gerne afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Du kan læse de fulde vilkår om værdiforringelse i vores Handelsbetingelser.


Tilbagebetaling

Når vi har modtaget og behandlet din returnering, tilbagebetaler vi det relevante beløb med fradrag for eventuel værdiforringelse og eventuelle returomkostninger, som du selv skal afholde.

Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt med samme betalingsmiddel, som du anvendte ved købet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er sendt retur.

Klagemuligheder

Hvis du som forbruger har en klage over et produkt eller et køb hos AYA&IDA, skal du først kontakte os, så vi får mulighed for at behandle din klage.

Produktrelaterede reklamationer kan sendes til info@ayaandida.dk. Andre henvendelser og klager kan indsendes via vores kontaktformular på AYA&IDA.dk.

Sådan behandler vi din klage

Vi bestræber os på at bekræfte modtagelsen af din klage inden for 5 arbejdsdage. Hvis sagen kræver yderligere undersøgelse, informerer vi dig om den forventede proces og tidsplan. Når vi modtager en klage, vurderer vi klagens karakter, alvor og den relevante proces for håndtering. En klage kan behandles, når den vedrører AYA&IDA's produkter, aktiviteter, medarbejdere, forretningsadfærd eller forretningsforbindelser og omhandler et forhold, som AYA&IDA med rimelighed kan vurdere eller håndtere. Vi bekræfter modtagelsen af din klage og påbegynder behandlingen uden unødig forsinkelse. Hvis sagen kræver yderligere undersøgelse, informerer vi dig om den forventede proces og tidsplan.

Afhængigt af klagens karakter kan behandlingen blandt andet omfatte, at vi:

  • indhenter yderligere oplysninger fra dig;
  • gennemgår relevant dokumentation og øvrige oplysninger;
  • inddrager relevante personer eller funktioner;
  • undersøger omstændighederne omkring klagen; og
  • vurderer og gennemfører relevante korrigerende eller forebyggende handlinger.


Formålet er at forstå og håndtere det forhold, der ligger til grund for klagen, finde en passende løsning og, hvor det er relevant, forebygge, at problemet opstår igen.

Vi holder dig orienteret under behandlingen i det omfang, det er relevant. Det kan blandt andet omfatte information om processen, relevante trin i behandlingen, forventede tidsfrister, eventuelle ændringer i tidsplanen og opfølgningen på din klage.

Når sagen er færdigbehandlet, informerer vi dig så vidt muligt om resultatet og bekræfter, at klagen er løst eller afsluttet. Hvis vi ikke accepterer din henvendelse som en klage, eller hvis forholdet falder uden for AYA&IDA's ansvar, informerer vi dig så vidt muligt om dette og forklarer hvorfor.


Fortrolighed og beskyttelse mod repressalier

AYA&IDA accepterer ikke repressalier mod personer, der i god tro rejser en bekymring eller klage.

Klager behandles med et passende niveau af fortrolighed, og oplysninger deles kun med personer, der har behov for dem for at kunne vurdere, undersøge eller løse sagen.

Hvis det er relevant for sagens karakter og risikoen for negative konsekvenser, kan din identitet holdes fortrolig. Vi informerer dig, hvis det bliver nødvendigt at inddrage yderligere personer i behandlingen, og hvor det er muligt og passende, indhenter vi dit samtykke, før din identitet deles med yderligere parter.

Mistanke om repressalier eller brud på fortroligheden undersøges og kan medføre relevante korrigerende eller disciplinære handlinger.

Hvis du har behov for at indberette et alvorligt eller følsomt forhold anonymt, kan du benytte AYA&IDA's whistleblowerordning, som giver mulighed for anonym og fortrolig kommunikation.


Eksterne klagemuligheder

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:

Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Du kan læse mere om det danske forbrugerklagesystem og dine klagemuligheder på www.forbrug.dk.

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, Norge eller Island, kan du få hjælp til en grænseoverskridende klage gennem Forbruger Europa-netværket. Du kan finde mere information og dit lokale Forbruger Europa-kontor via forbrugereuropa.dk.


Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.

Til:

AYA&IDA ApS
Niels Bohrs Vej 12B
6000 Kolding
E-mail: info@ayaandida.dk

Jeg/vi () meddeler herved, at jeg/vi () ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores () købsaftale om følgende varer ():



Bestilt den () / modtaget den ():


Forbrugerens/forbrugernes navn:


Forbrugerens/forbrugernes adresse:


Forbrugerens/forbrugernes underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):


Dato:


(*) Det ikke relevante slettes.


Har du en anden klage?

Hvis din henvendelse ikke handler om en reklamation eller returnering, kan du kontakte os via vores kontaktformular.

Her kan du sende generelle spørgsmål, feedback eller klager vedrørende AYA&IDA, vores produkter eller aktiviteter.

Hvis din henvendelse vedrører et alvorligt eller følsomt forhold, eller hvis du har behov for at kunne indberette anonymt, kan du i stedet benytte vores whistleblowerordning.

Du kan læse mere om dine rettigheder og eksterne klagemuligheder i vores Handelsbetingelser.

Gratis fragt over 500,-

Vi tilbyder gratis fragt på alle ordrer over 500,-